Familien bag Cirkus Trapez

<- Tilbage

Isabella Enoch Sosman

Cirkus stjerne og kongelig anerkendt cirkus bedømmer Sammen med Bernhard Kaselowsky er Isabella grundlægger af Cirkus Trapez. Isabella kommer fra en cirkusfamilie, hvor hun er 7. generation cirkusartist. Hun startede hendes cirkuskarriere som 7 årig efter hendes søster brækkede armen og Isabella blev nød til at erstatte hende i hendes families cykelnummer under Cubacabana showet i Athen. Hendes trapezkarriere startede, da hun var blot 11 år gammel. Hendes første trapez købte hendes far, Haddy Enoch, for kun 100 kroner i håbet om, at hun ville indse, hvor svært det er at beherske den farlige trapezkunst og dermed tabe interessen for den. Men interessen og begejstringen for trapezen forblev. I 1972 optrådte hendes forældre som The Haddies i Ecuador, hvor det cirkus, de var med pludselig manglende en trapezartist. Isabella fik dermed sin artistdebut som trapezstjerne i en alder af kun 11 år. Da Isabella var 19 år, begyndte hun på egen hånd turnélivet. De følgende år optrådte hun i en række af de førende cirkusser og varieteer over store dele af verden. Det førte hende blandt andet til Canada, Mexico, Zirkus Barum i Tyskland, Hansa Theater i Hamborg, Circus Krone i Tyskland, Friedrichstadtpalast og Tigerpalast Varieté i Frankfurt for at nævne nogle af de helt store. Hendes internationale cirkuskarriere har ikke kun givet hende erfaring i forhold til at sammensætte sit eget show, hun nyder også stor anerkendelse i cirkusverdenen. Hendes viden og øje for at spotte cirkustalenter har gjort, at hun er blevet inviteret som jurymedlem til masser af cirkusfestivaler rundt omkring i verden – blandt andet til Spanien, Cuba, og Kina. I januar 2018 var hun jurymedlem i den store franske cirkusfestival i Massy og i januar 2017 var Isabella inviteret som jurymedlem til verdens største og mest prestigefyldte cirkusfestival i Monte Carlo, hvor hun var med til at bedømme nogle af verdens bedste artister sammen med den kongelige familie af Monaco.

Når cirkus er hjerteblod

Cirkus Trapez’ grundlæggere, Isabella Enoch og Bernhard, er indbegrebet af cirkus. De har begge livslang erfaring fra cirkusverdenen i både ind- og udland, og hele deres liv har været og er stadig med cirkus som det helt store omdrejningspunkt. Isabella har cirkusblod i årene hele seks generationer tilbage. Også Bernhard kommer fra en vaskeægte cirkusfamilie, og han er særlig kendt for sin elefant Ramboline, som de fleste, der har været i cirkus i Danmark, kender.

Udover elefanten Ramboline arbejder Bernhard også med masser af andre dyr. Bernhard er dyrenes ven, og han passer og plejer alle sine dyr efter alle kunstens regler. De skal have det godt og er den vigtig del af den store cirkusfamilie.

Cirkus er hjerteblod for os, og vi er et cirkus i Danmark, hvor vi brænder for at give publikum en autentisk, hyggelig og uforglemmelig oplevelse!