Artister 2018

<- Tilbage

David Sosman - Jonglør og Sprechstallmeister

David Sosman er Isabella Enoch Sosmans yngste søn. Han har læst to år i Italien på et internationalt gymnasium, hvor han samtidig gik på den meget anerkendte cirkusskole, Accademia d’Arte Circense, for at blive oplært i et jonglørnummer. Det sidste år af hans gymnasietid tog David på Kolding IB gymnasium, hvorfra han blev student i 2011. Siden da har David optrådt verden over med sit jonglørnummer og vundet utallige cirkus priser. Heriblandt førstepræmien ved Festival International du Cirque du Loir-et-Cher i Frankrig, Bronzeprisen ved Nanchang Circus Festival i Kina og Cirque d’Hiver æresprisen ved The Circus Festival of Budapest. I 2016 blev David også inviteret til Vatikanet til en speciel optræden for selveste Paven. Samtidig med sin jonglørkarriere har David taget en universitetsuddannelse i statskundskab og historie på The University of Glasgow og Sciences Po Paris. Til sommer 2017 kunne David erklære sig færdiguddannet, hvorefter han har dedikere sin fulde opmærksomhed på cirkuskarrieren. I år kan i opleve Davids internationale prisbelønnet jonglørnummer og yderligere vil David fremføre heste og sørge for smidige overgange i showet som klassisk ringmaster.

Cirkus for hele familien!

Cirkus Trapez er Danmarks nye hyggelige, børne- og familievenlige cirkus, hvor nostalgi, eventyr, masser af dyr og fantastiske artister er i højsæde

Bag Cirkus Trapez står parret Isabella Enoch og Bernhard Kaselowsky, der begge har livslang erfaring fra cirkusverdenen i både ind- og udland.

Glæd dig til et par uforglemmelige timer, hvor du trygt kan lade dig drage ind i den magiske verden, som cirkus er.

På gensyn!